Udigvet 21.08.2014

Vandtårnet i Taastrup

Vandtårnet i Taastrup
Rundt omkring i Danmark ser man ved mange bymæssige bebyggelser et middelalderlignende højt fritstående tårn, som regel opført i røde teglsten, og tårnene er som regel opført på et højtliggende punkt i terrænet. Vandtårnene er højdebeholdere for den lokale vandforsyning, idet vandet oppumpes i tårnet fra kildepladsen, hvor vandboringerne ligger, og fra højdebeholderen ledes vandet gennem rørsystem ud til forbrugernes tapsteder under det tryk, som er bestemt ved højdebeholderens højde over tapstederne. I 1901 havde Høje-Taastrup Kommune 2700 indbyggere, hvoraf de fleste boede i Taastrupområdet. De mange landbrug og gartnerier samt mindre steder havde egen brønd på ejendommen, medens de lidt tættere bebyggelser havde etableret et privat fælles vandværk. Kommune havde sit vandværk på Gasværksvej, der hvor Vesterparken skærer igennem i dag. Helt optil 1980 var der stadig 16 private fælles vandværker i kommunen, hvor indbyggertallet var 43000, som til 2003 er stegt til ca. 45000. I 1908 var indbyggerantallet steget til ca.4500 indbyggere, og det fremsynede sogneråd fandt, at nu skulle der bygges et vandværk, et gasværk og et kommunekontor på arealet ved Gasværksvej, og med et vandværk fulgte nødvendigheden af en højdebeholder, som blev til vandtårnet på Gasværksvej. Vandtårnet blev opført i røde teglsten, hvor den øverste del er opført i bindingsværk med udmuring af røde teglsten, det hele udført i en udkragning, hvor den ca. 75m3 stor drikkevandbeholder i jern var placeret. Tårnet er ca.30,50 m højt, og diameteren er ca.8,0 m, en trætrappe fra indgangsdøren i terræn fører op til øverste repos, hvor vandbeholderen var placeret. På reposen er udkragningen forsynet med højtsiddende vinduer. Bindingsværk og tag blev renoveret i 1978-79. I 1960 erne var kommunen inde i en stor vækstperiode, og i 1965 (indbyggerantal ca.16000)var vandtårnets kapacitet for lille til at give tilskud til vandforsyningen i Taastrup, og dets funktion blev indstillet i 1965, og i 1975 blev vandbeholderen skåret op og fjernet. Københavns Kommunes behov for vandforsyning havde ligeledes været stigende, og med beliggenhedenklemt op mod Øresund var det begrænset, hvad kommunenskildepladser kunne levere af vand, og de voksende omliggende kommuner skulle også bruge mere og mere vand. Disse stigende forsyningsproblemer resulterede i en Landvæsenkommisionskendelse i 1926, som beskrev, at de omliggende kommuner ikke måtte udvide de eksisterende vandindvindinger, for ikke at dræne de københavnske kildepladser, men til gengæld skulle Københavns Kommune levere dennødvendige vandforsyninger til berørte kommuner. Københavns Kommune har i tidens løb etableret vandværker i Ishøj, Regnemark, Slangerup, Søndersø, Haraldstedsø osv., og på disse ledninger til København har Høje-Taastrup Kommunebygget trykforøgerstationer og målerbygværker således, at vandtilførslen er under kontrol. Nu er vandværket væk, gasværket er væk, og det i sin tid så flotte vejdepot er værk, men det gamle kommunekontor og vandtårnet står der endnu. På arealerne er Vandtårnsparken nu anlagt med flisebelægninger, beplantninger samt skulptur på hjørnet af den nylig anlagte Vesterparken og Gasværksvej, og lidt hen ad Gasværksvej har T.A.B. (Taastrup Almennyttige Boligselskab) opført 38 spændende ældreboliger med overdækkede udearealer. Vandtårnets tekniske funktion er således ophørt, men bygningsværket står som en hilsen fra den tids byggeskik, og der har i tidens løb været fremlagt forskellige forslag til en anden anvendelse. Deterkompliceret; men spændende og interessant.. Børge Romme 10-02-2003 [img]https://hojetaastrup.dk/uploads/TaastrupVandtrn_1.jpg/thumb[/img]


Andre historier