Udigvet 30.04.2020

Rønnevangsstrøget og Rønnevang Kirke

Rønnevangsstrøget og Rønnevang Kirke

Kommer man cyklende eller går man gennem Rønnevangsstrøget fra City 2 siden, er det første man bemærke Rønnevang Kirkes tårn. Som et pejlemærke fører det en igennem det nye strøg. Rønnevangsstrøget er kom­mu­nens bud på et grønt løft til Rønnevangsområdet, hvor både skole (Rønnevangsskolen) og center (Rønnevangs­center) er revet ned. Hvor skolen før lå, ligger et nyt pleje­center, Birkehøj Plejecenter, mens der bygges boliger, hvor centeret før lå.

For et par år siden bad Høje-Taastrup Kommune arkitektfirmaet Spektrum Arkitekter udarbejde en grøn plan for området. I januar 2015 var planen klar. Rønnevangsstrøget, som det nye område kom til at hedde, er et 700 m langt byrums og parkforløb, der forbinder det nye plejecenter med regnvandsbassinet ved Rønnevang Kirke. Det er opdelt i 4 zoner, der tilbyder forskellige former for oplevelse, samvær og udfoldelse.

Zonen nær Birkehøj Plejecenter kaldes Plænen. Det rummer en stor græsplæne, hvor der er mu­lig­hed for at spille fodbold etc. Det er ikke kun kommunens beboere, der kan spille her. Her kan hunde også blive trænet. Et lille lukket område er nemlig specielt indrettet til hundetræning eller hundelegeplads, som der står i arkitekternes forslag.  Birkehøj Plejecenters smukke have ligger side om side med hundelegepladsen. Her kan man nyde synet af flere spændende træskulpturer.   

Lidt længere fremme kommer man ind i næste zone. Den kaldes Street. Det er et område beregnet til fysisk udfoldelse. Blandt andet ses en kørebane, et område for udendørs fitness, en boksering og en mindre skater bowl.

Den tredje zone hedder Legetorvet, og spiller sammen med den integrerede institution Lindetræet og vuggestuen Sct. Georgsgården, som ligger op ad den. Den er beregnet til leg for de mindste. Den har flere sorte og orange bakker i gummiasfalt, de små kan boltre sig på, bomme de kan balancere på, en trampolin og en sanse­gynge.

Længst mod øst ligger den sidste zone Vandhaven. Her spejler Rønnevang Kirkes tårn sig smukt i vandet. Det flotte syn giver en lyst til at stoppe op. Det er også meningen, for tanken bag denne del er et område be­reg­net til ophold og fordybelse. Ikke kun synet af tårnet og en lille bro, der begge spejler sig i vandet, trækker i en. Nogle smukke nye gangarealer langs bassinet med små træterrasser og bænke får en til at sænke farten og lade tan­kerne synke ned. Måske får man ligefrem lyst til at sætte sig på trappen eller på en af bænkene for at hvile en stund.

Arkitekternes tanker fik form i løbet af 2015. Den praktiske udførsel blev varetaget af anlægs­fir­ma­et OK Nygaard. I december, for nøjagtig et år siden, var området klar til indvielse. Helt præcis fandt den sted den 12. december 2015. Symbolsk stod Rønnevang Kirke for sang ved Vandhaven ved indvielses­arrange­mentet.

Tanken bag Rønnevang Kirke blev til i forbindelse med Taastrups eksplosive vækst i 1960’erne, hvor det stod klart, at Taastrup Ny­kirke Sogn ikke kunne rumme de mange nye tilflyttere. Man be­slut­te­de derfor at dele Taastrup Nykirke Sogn. Det nye sogn fik navnet Rønnevang Sogn. Allerede i midten af 1960’erne købte det nye sogn grunden til kirken og kirkegården. Ved købet informerede kommunen det nye menighedsråd om, at der skulle ligge et regnvands­bassin på grunden. Menig­heds­rådet ansatte arkitekt Holger Jensen til at tegne kirken. I 1968 stod arkitektens forslag færdig, der omfattede kirke, parkeringsplads og præstegård. Selvom der kom nogle justeringer, stod det fast, at den nye kirke fik et fritstående tårn. På de første tegninger havde arkitekten an­bragt tårnet tæt ved kirken, men da regnvandsbassinet tæt herved tog form, flyttede man tårnet lidt væk fra kirken, så det let drejet lå midt for regnvandsbassinet. Det er således ikke nyt, at tårnet på Rønnevang Kirke spejler sig i et vandbassin, men det er nyt, at området omkring bassinet er et rekreativt område. 

I december 1972 fik Rønnevang Kirke sin første præst, selvom kirken endnu ikke var bygget. Da kirkebyggeriet trak ud pga. et byggestop, begyndte man fra februar 1973 at holde gudstjeneste i den nu nedrevne Rønne­vangsskoles biologilokale. Kirkens præst, Max Skottfelt, tog til Jerusalem og hjembragte en sten fra Golgata. Byggeriet gik i gang, og stenen fra Golgata blev indmuret som en af grundstenene i kirken den 24. maj 1975. Byg­geriet fik herefter fart og den 5. september 1976 kunne biskop Leer Andersen indvie Rønnevang Kirke. Kirken var ved indvielsen en utraditionel og meget fleksibel kirke. Den havde indgang fra siden og bro hen over kirke­rum­met, så man hurtigt kunne udvide kirkerummet med kirkens konfirmationsstue. Dertil var klokke­tår­net skulpturel i sin form, idet det rummer et kors.   

Mens regnvandsbassin og kirketårn stadig er her, blev Rønnevang Kirke renoveret i 2005. Her blev den omdannet til en moderne kirke med en klassisk opbygning. Det mest markante var, at kirken nu fik ind­gang for enden af kirkeskibet i modsætning til før, hvor man kom ind fra siden. Derudover blev gangbroen med orglet hen over kirkeskibet fjernet, så kirken fremover fremstod med et traditionelt kirkerum. For at få lysnet kir­ke­rummet, blev loftet i det nye kirkerum hvidt og oplyst af ovenlysvinduer både foran og bag i kirken. Dertil blev den forsynet med et væld af små lamper, der som stjerner lyser ned over kirken. Endelig fik kirken nye bænke, samt en døbefont og prædikestol i bornholmsk granit. Det meste i kirkerummet er derfor af nyere dato, men dåbsfadet og orglet med dets 20 piber stammer fra 1976. I år har kirken kunne holde 40 års jubilæum ved en festgudstjeneste den 4. sep­tem­ber klokken 10, hvor det ”gamle” orgel lød igennem det ”nye” lyse kirkerum.  

Udenfor spejler kirkens tårn sig, førhen som nu, smukt i regnvandsbassinet. Mange har sikkert i det forløbne år nydt det nyanlagte Rønnevangsstrøg, og mange tanker er sikkert fløjet rundt en stille stund ved Vand­haven. Vandhaven er da også smuk året rundt! Også her om vinteren, hvor de sneklædte træer måske spejler sig i vandoverfladen, eller hvor sneen smukt dækker regnvandsbassinet og træerne som på frimærket her.

Tekst: Else Trier                                                                                                       

Lektor ved Vestegnen Hf og VUC


Andre historier