Udigvet 25.09.2014

Kragehave

Høje Taastrup og Kragehave i 1974

Kragehave (eller Kraghave som det udtales) er den dag idag en lille landsby med landlig idyl og er vokset sammen med den ligeledes idylliske landsby Høje Taastrup. Navnet betyder "Indhegningen med Krager". Det er påvist, at der i området har været bebyggelser siden stenalderen, men første gang man skriftligt støder på navnet er i 1335, og da som Kraghehawa. I 2005 fandt arkæologerne fra Kroppedal en middelalderbrønd på Kragehave Ødetofter.

Under svenskerkrigene i midten af 1600-tallet blev også Kraghave hærget og brændt, men i 1682 noteredes, at der var 5 gårde, som fæstede under forskellige godsejere. Landsbyen blev udskiftet i 1787. I 1830erne er der optegnet 5 store og 7 mindre gårde samt 11 huse. I modsætning til de andre landsbyer vedblev mange af beboerne her at være fæstere helt op i det 20. århundrede. Sin beliggenhed til trods har Kraghave altid været et selvstændigt ejerlav.

Fra Kroppedal Museum)


Andre historier