Historie: H.T.K. Byudvikling i 70'erne - Høje-Taastrup Turistforening

Udigvet 05.11.2019

H.T.K. Byudvikling i 70'erne

Mini foredrag af fhv. Udviklingschef Claudio Pannicelli
(Ansat i kommunen fra 1968 til 2005)

Karakteristisk for perioden 1970 -1980

Dele af Roskilde, Fløng og Reerslev blev sammenlagt med Høje Taastrup kommunen i 1970. Hele Sengeløse i 1974.
Jordlove: Stramning af zoneloven, beskatning af samfundskabte værdier (frigørelsesafgift), miljøbeskyttelse, beløb til retablering af grusgrav (råstoflov).

1- Kommunens dispositionsplan 1970

Ligner meget nuværende kommuneplan bortset fra: Høje Taastrup Station vest for Halland Boulevard, Storcentret fra Hveen til Bohus Boulevard, 3.000 parcelhuse i Kragehave, ramper og tilslutninger til Holbæk motorvej.
Udlagt et Regionalt fritidsområde syd for Hakkemosen.

2- Placering af regionale Institutioner

Teknologisk Institut 1970

Se fremtidige huse fra Teknologisk Institut: klik her

3- Regionplaner

Egnsplanrådet fremlægger Regionplanskitse i 1971, Strukturplanen i 1972 og Regionplan (her) i 1973.
1' Chok i kommunen: trafikkorridoren fjerner 3.000 parcelhusboliger i Kragehave. De erstattes med nye boliger nord for Fløng, men disse er ikke håndhævet, og i dag er de glemt!!!
Hele Høje Taastrup er udlagt til Regionalt knudepunkt (rød firkant) og kommunen er delt af 2 trafikkorridorer.

4- K/S Storcenter

2' Chok i kommunen: K/S deler hele arealet i 3. Den østlige del til Lloyd, den midterste del til SMC/ESSO den vestlige del til Håndværkerne. Man bygger så hele den kommercielle del af Storcentret på 130.000 m2 koncentreret i den østlige del, fordi Hveen Boulevard blev anlagt og Høje Taastrup station var forsinket. Byrådet gav tilladelse med 6 stemmer mod 5.
De 2 Boulevarder på 100 m. var ønsket af borgmester Flemming Jensen, med Champ Elise' i Paris som model.

Se mere om ældre byplanlægning. Klik her

5- Konsekvenser for malplacering af City2

Høje Taastrup Station flyttes 300 m. mod øst for at komme tættere på City 2. Ring 5 i transportkorridoren planlægges med tilslutninger til Holbæk motorvej og til Skåne Boulevard.
Nyt koncept for Høje Taastrup planen: Integrerede byfunktioner med boliger, butikker og kontor, udbygget i 3 etaper (nederste figur)

6- Protester

Se også protester fra Folk i Taastrup. Klik her for bladet

Og Sammenslutning mod Centerplaner: Klik her

7- Arkitekt konkurrencen

Ark. Jacob Blegvad og ing. Ib Nellemann vinder. Integreret By (boliger, kontor, butikker) i hver bygning. 1' etape: 900 boliger, 79.000 m2 kontor, 35.000 m2 butikker, 15.000 m2 institutioner.
I øvrigt: Busvej, arkader, hovedstrøg med butikker til City 2, busterminal, gule sten, sorte tage, m.m. (udbygning i 3 etaper)

8- Idealplanen og resultatet

Til punkt og prikke

9- Stationen

Stationen med høj prioritet af skiftet mellem bus og tog.
Bemærk: arkader også over sidegader (se Savona nedenfor) og planlagt Teaterbygning til højre for den sydlige plads.

Kvalitet i arkaderne og kolonnader

10- Taastrup Station og Parallelgaderne

Den gl. station nedrives for at gøre plads til baneudvidelse. Vesterparken / Østerparken delvis gennemført

11- Hedeland

Hedeland før: gener med støj, trafik og støv. Statens Grusgravudvalget tillader retablering til rekreativt formål i stedet for landbrug. 3 kommuner (Greve, Roskilde, Høje-Taastrup), 2 amter (Roskilde og København) samt Hovedstadsrådet stifter I/S Hedeland i 1978 (16 km2). For et bevilget beløb på 3.50 kr/m2 skulle I/S Hedeland købe jord, regulære jorden, beplante og
etablere veje og stier. C. Pannicelli blev sekretær de første 10 år og stod for planlægning og igangsætning af realisering.
Hedland efter: mange aktiviteter etableret som følge af en fantastisk udvikling. En kulturhistorisk bedrift.

Se mere om Hedeland historie her. http://hedeland.dk/Hedelands-historie.html