Shelter ved Hakkemosen
Ved den store sø i Hakkemosen ligger dette skønne shelter med bålplads, hvor du kan tilberede din mad over bål og overnatte i det fri.
Det er ikke muligt at booke shelteret i Hakkemosen
Hakkemosen er et fantastisk sted, hvor du blandt andet kan gå på opdagelse efter naturens madvarer. Her finder du for eksempel hassel, svampe, vild æble, fuglekirsebær, vild pære brombær, hyld samt spiselige urter (afhængig af årstiden).
Du kan tage på picnic i det grønne, prøve kræfter med naturlegepladsen og lege- og aktivitetsområdet, gå en tur i blomsterengene og ved søerne eller tage et hvil ved et af de mange opholdsarealer. Du kan også se græssende køer og geder samt et varieret dyre- og fugleliv. Hakkemosen er en naturperle, som ligger i gåafstand fra Høje Taastrup C.
Er du lystfisker? Så kan du fiske i Hakkemosen, men du skal have fisketegn. Køb fisketegn on-line.
