Naturstien i Hedeland

På denne tur i Hedeland kommer du igennem Dopperne - en græsklædt slette med små bakker. Her kan du se et udvalg af områdets træer og buske. Efter at have krydset vejen til den aktive grusgrav går turen gennem skoven, før du igen er ude i det åbne land.

I området findes et rigt dyre- og fugleliv. På turen kan du blandt andet være heldig at få øje på et rådyr - En bestand på omkring 40 dyr holder til i Hedeland. Fra Hedehusene Station er der 2 km. til naturstien. Stien begynder ved parkeringspladsen inden for Brandhøjporten på Brandhøjgårdsvej. Den 5 km. lange vandresti er markeret med pæle. Barnevogne og kørestole henvises til grusstier i området. Udover Naturstien byder Hedeland på flere gang-, cykel-, ride- og motionsstier, og rundt omkring er der opstillet borde/bænke og anlagt bålpladser. I området findes også golfbane, fiskesøer, ridebaner, ski- og kælkebakke, gokartbane, veteranjernbane og et stort amfiteater. Hedeland er et 15km2 stort naturområde.

Se mere her