Motionsplads ved Gadehavegård
I Gadehavegårdkvarteret nær Ole Rømer Skolen kan du træne i det fri, samtidig med at du får masser af frisk luft. Træningsområdet er etableret med redskaber, som kan anvendes til træningsformen Calisthenics, hvor man udelukkende bruger kroppens egen vægt som ballast til øvelserne.
Omkring træningsmaskinerne er der opstillet tavler med information om, hvordan maskinerne benyttes, så man undgår skader. Træningsredskaberne ligger tæt på Maratonringen, som er en del af kommunens stisystem. Det gør det ideelt at benytte træningsredskaberne som et naturligt omdrejningspunkt for løbe- eller cykelturen med mulighed for udstrækning og styrketræning.
Træningsredskaberne er gratis og tilgængelige hele døgnet. Du kan derfor træne når det passer dig.
