Kløverstierne. På grænsen i Taastrup

Kløverstierne - Rød sti, På grænsen
Længde 8 km - ruten er ikke skiltet
Download rute til gps udstyr GPX-file
 
Rød sti bevæger sig på tværs af Taastrups synlige og usynlige grænser.

Fra biblioteket fører stien nordpå ad Taastrup Hovedgade forbi Axeltorv, medborgerhuset og Taastrup Nykirke og drejer ind ad Jernbane allé.

Stien drejer mod nord og ind i fodgængertunnelen, der markerer Tasstrups bygrænse. Stien krydser kommunegrænsen og følger Vejleå stien mod nord. Store Vejle Å markerer på dette sted grænsen mellem Høje Taastrup og Albertslund Kommuner. I dette område er der skabt et grønt bælte, der giver mulighed for lange gå- og cykelture i grønne omgivelser. Efter at have krydset motorring 4 drejer stien ind på Nordparkstien og er atter tilbage i Høje Taastrup.

Ved krydset til Agrovej er der mulighed for en afstikker forbi Pometet, som er det biovidenskabelige fakultets frugthave, og til det sagnomspundne Snubbekors, hvis historie går helt tilbage til 1200-tallet, men stien fortsætter ellers vest på ad Nordpark stien. Stien krydser igen Holbækmotorvejen og omgivelserne ændres brat fra landlig idyl til forstadens industrikvarter. De gode trafikale forhold og den korte afstand til hovedstaden lokker mange virksomheder til Høje Taastrup. Herefter følger stien de andre stier forbi Selsmosen og tilbage til biblioteket.

Se mere her