Den gule by
Det, der engang var den nye by, er i dag en historisk bydel, med sit eget særpræg. Et sted, som i en dansk byudviklingssammenhæng er enestående, og som har nogle helt særlige kendetegn og kvaliteter.
Nok er det et historisk sted, men fra den nære fortid - hvorfor det ofte er sværere at se på kulturarvsdimensionerne i de bygninger, fysiske strukturer og landska ber, end i dem, der er af ældre dato, men det betyder ikke, at de ikke er der.
(Citat fra KULTURHISTORISK STEDSANALYSE/DIVE)

Den Gule By – en visionær by fra 1980'erne, der skal bevares for fremtiden
En særlig bydel med en unik historie om dansk byplanlægning, arkitektur og grønne visioner.
Den Gule By i Høje-Taastrup er ikke en bydel som de fleste andre. Den er resultatet af en ambitiøs vision fra slutningen af 1970'erne om at skabe en helt ny by omkring Høje-Taastrup Station. Her skulle boliger, erhverv, offentlige institutioner, butikker og grønne områder indgå i en samlet bymæssig helhed.
Bydelen blev planlagt med stor arkitektonisk og landskabelig omtanke af Jacob Blegvad Arkitektkontor. Resultatet blev en karakteristisk by med gule murstensfacader, hvide vinduer, markante karréer, brede boulevarder, torve, grønne gårdrum og et gennemgående system af træer og beplantning.
Den Gule By er dermed ikke blot en samling bygninger, men et samlet eksempel på en periode i dansk byudvikling, hvor man arbejdede med at skabe nye, moderne bysamfund med en tydelig identitet og sammenhæng mellem bygninger, gader, byrum og landskab.
En særlig kulturarv i Høje-Taastrup
Den Gule By har en vigtig plads i både Høje-Taastrup Kommunes og hovedstadsområdets historie. Etableringen var en del af den store byudvikling omkring København, hvor nye byområder blev planlagt i tilknytning til den kollektive trafik og Fingerplanens overordnede struktur.
Bydelens særlige kvaliteter er i marts 2026 blevet dokumenteret i en omfattende kulturhistorisk analyse, en såkaldt DIVE-analyse, udarbejdet af rådgiverfirmaet Substrata for Høje-Taastrup Kommune med støtte fra Realdania.
Analysen konkluderer, at Den Gule By har betydelige kulturhistoriske værdier, som ikke alene knytter sig til de enkelte bygninger, men især til den samlede byplan og det indbyrdes samspil mellem arkitektur, grønne områder, byrum, belægninger og kunst.
Det er netop denne helhed, der gør området til noget særligt og giver det en plads blandt de interessante eksempler på nyere dansk byplanlægning.
Hvorfor ønsker kommunen en bevarende lokalplan?
Gennem årene er Den Gule By blevet ændret og tilpasset nye behov. Nogle af de oprindelige arkitektoniske og grønne kvaliteter er blevet svækket, og forskellige ombygninger og ændringer har gradvist påvirket den sammenhæng, som oprindeligt var tænkt for området.
I dag er bydelen reguleret gennem 28 forskellige lokalplaner. Den kulturhistoriske analyse anbefaler derfor, at disse erstattes af én samlet bevarende lokalplan, som omfatter hele Den Gule By.
Hensigten er ikke at gøre bydelen til et museum eller forhindre dens udvikling. Tværtimod skal en ny lokalplan sikre, at området fortsat kan udvikle sig med nye boliger, funktioner, aktiviteter og grønne løsninger, samtidig med at de særlige kvaliteter, der kendetegner Den Gule By, bevares.
Det handler blandt andet om at fastholde:
-
Arkitekturen: De karakteristiske gule teglfacader, hvide vinduer, bygningernes proportioner og de sammenhængende facadelinjer.
-
Bystrukturen: De karakteristiske karréer på 80 x 80 meter, boulevarderne, gadeforløbene og de veldefinerede byrum.
-
Det grønne miljø: Alléer, træbeplantninger, grønne gårdrum, parker og forbindelser mellem byens forskellige områder.
-
De offentlige rum: Torve, pladser, belægninger, belysning og kunst, som tilsammen giver bydelen dens særlige karakter.
En bevarende lokalplan skal således være med til at sikre, at fremtidige ændringer og nybyggeri sker med respekt for den oprindelige byplan og arkitektoniske vision.
En grønnere og mere levende bydel
Kulturarvsanalysen peger samtidig på, at Den Gule By har et stort potentiale for at blive en endnu mere attraktiv og levende bydel.
Flere af de oprindelige grønne kvaliteter kan genskabes gennem nyplantning af træer, forbedring af grønne områder og bedre sammenhæng mellem byens forskellige kvarterer. Det vil både styrke bydelens historiske identitet og bidrage til klima og biodiversitet.
Også byens offentlige rum rummer muligheder. Særligt Dalbergstrøget fremhæves som en vigtig øst-vestgående byrumsakse, der kan udvikles til et oplevelsesstrøg med attraktive opholdssteder, kunst, beplantning og aktiviteter.
Visionen er, at Den Gule By ikke alene skal være et interessant eksempel på fortidens byplanlægning, men også en velfungerende og levende bydel, hvor mennesker mødes, færdes og opholder sig.
En seværdighed og en del af Høje-Taastrups identitet
Den Gule By fortjener opmærksomhed som en særlig seværdighed i Høje-Taastrup. Den fortæller historien om en periode, hvor kommunen var en del af en omfattende udvikling af hovedstadsområdet, og hvor man med store ambitioner forsøgte at skabe en ny og moderne by.
For besøgende er området interessant, fordi man her kan opleve, hvordan en samlet byplanlægningsidé er blevet omsat til en virkelig by med sin egen arkitektur, sine karakteristiske gaderum og grønne strukturer.
Arbejdet med en bevarende lokalplan er derfor også et spørgsmål om at tage vare på en vigtig del af kommunens historie. Det handler om at sikre, at kommende generationer fortsat kan opleve og forstå de tanker og visioner, der lå bag skabelsen af Den Gule By.
Den Gule By er et stykke levende byplanhistorie – en by, der blev skabt med en vision, og som nu skal udvikles med respekt for sin historie.
Grundlag: Substrata, Kulturhistorisk stedsanalyse/DIVE for Den Gule By, Høje-Taastrup, marts 2026,

Den gule by
Bevaring af Den Gule By – kulturarv og klima går hånd i hånd
Rapporten Klimakulturarv i Den Gule By fra 2026 peger på, at bevaring af bydelens særlige kulturhistoriske kvaliteter også kan være et vigtigt bidrag til klimaet og biodiversiteten. Hensigten er at sikre, at Den Gule By kan udvikle sig med respekt for den oprindelige byplan og arkitektur – samtidig med at CO₂-udledningen begrænses, og de grønne områder styrkes.
Rapporten indeholder otte anbefalinger, der skal danne grundlag for den videre bevaringsudvikling:
-
Bevar de oprindelige belægninger. Genbrug af de grå og gule belægningssten sparer nye materialer og den CO₂, der ellers ville blive udledt ved produktion og anlæg.
-
Prioritér parkering i terræn. Det er den mindst klimabelastende løsning. Parkeringskældre kræver store mængder beton, udgravning og materialer, mens parkeringshuse også har et betydeligt klimaaftryk.
-
Bevar og optimér den oprindelige belysning. De tidstypiske lamper er en del af bydelens identitet, og genbrug frem for udskiftning begrænser ressourceforbrug og CO₂-udledning.
-
Skeln mellem bynatur i Den Gule By og de tilstødende områder. Den mere ordnede beplantning i bydelen skal suppleres af en friere og mere naturpræget beplantning i omgivelserne.
-
Skab mere grønt i gader og parkeringsområder. Et begrænset og sammenhængende plantevalg, flere træer og plantebede kan både styrke bydelens udtryk og øge optaget af CO₂.
-
Genetablér skovbælter langs bydelens kanter. Sammenhængende beplantning kan optage og lagre betydelige mængder CO₂ i træer, rødder og jord.
-
Vælg træarter med omtanke. En særlig artsliste skal sikre træer, der passer til bydelens arkitektur og identitet, samtidig med at de bidrager til CO₂-optag og biodiversitet.
-
Opret en lokal planteskole. Lokalt dyrkede, overvejende danske træer kan reducere CO₂-udledningen fra transport. Planteskolen kan desuden skabe aktiviteter og engagement blandt lokale skoler og daginstitutioner.
Rapportens centrale pointe er, at bevaring og klimaindsats ikke er modsætninger. Ved at genbruge frem for at udskifte, begrænse nye materialer og investere i mere bynatur kan Den Gule By bevare sin historiske særpræg og samtidig blive en grønnere og mere klimavenlig bydel.
Grundlag: Substrata, marts 2026, Klimakulturarv i Den Gule By – Anbefalinger til bevaringsudvikling af Den Gule By,
Den Gule By – i korte træk
|
Beliggenhed |
Omkring Høje-Taastrup Station |
|
Planlægning |
Høje-Taastrup Planen fra 1978 og udviklingsplanen fra 1980 |
|
Arkitekt |
Jacob Blegvad Arkitektkontor |
|
Byens særpræg |
Karréer i et grundmønster på 80 x 80 meter, gule teglsten, markante facadelinjer og sammenhængende gaderum |
|
Navnet |
Kommer af de gennemgående gule mursten og gule belægningssten |
|
Kendetegn |
Den særlige bystruktur, arkitekturen, grønne områder og Thorstårn |
|
Kulturhistorisk analyse |
DIVE-analyse udarbejdet af Substrata i marts 2026 for Høje-Taastrup Kommune med støtte fra Realdania |
