Vær kreativ med naturen

Udigvet 26.08.2013



Hele familien og stort set alle aldersgrupper kan være med, når Høje-Taastrup Kommune inviterer til arrangement i Hakkemosen søndag den 8. september kl. 13.00-15.30:

Med udgangspunkt fra Økobasen ved Hakkemosen vil naturvejleder Thomas Gyalokay guide store og små gennem leg og kunstnerisk arbejde med Hakkemosens egne materialer i form af ler, sand, vand og grene m.m., så deltagerne sammen fremstiller billeder og kunstværker på stedet – med et fint ord ”land art”.

Arrangementet er også egnet for deltagere med barnevogn eller i kørestol, og det er gratis og kræver ikke tilmelding at være med. Og så er arrangementet i øvrigt led i både det landsdækkende arrangement Naturens Dag, der holdes denne søndag, og et led i Vestegnens Kulturuge fra den 7.-9. september 2013.