(Numrene refererer til gårdenes matrikelnumre). 7. Skovkildegård, 8. Solagergård, 9. Havelandgård, 12. Stanghøjgård / Havrebjerggård, 10. huset til matr. 10, 2. Stenagergård. 16. et hus, 5. Bakkegård, 3. Snubbekorsgåprd, 6. Bavnegård, Efter en landsbybrand i 1781brændte de fleste af gårdene, undtagen Solagergård og Havelandsgård. På billedet nedenfor, otte gårde stråler som en stjerne ud fra landsbyen (Udskiftningskort fra 1780)

Fra Else Trier:

Ordet Vridsløsemagle betyder den store græsgang ved bøj­ningen i terrænet.  De første beboere kom hertil for 10.000 år siden. Det var en flok jægere, der gjorde ophold ved Porsemosen, der dengang var en sø.  

I bondestenal­de­ren for 5-6.000 år siden kom de første bønder hertil. Bønderne blev ved med at bo her. Og det var velhavende bønder. På vor vej gennem Vridsløsemagle kan man se 3 gravhøje Bavnehøj, Ole Rømers høj og Snubbekorshøj, samt et af de store huse fra vikingetiden, der alle bekræfter velstanden.  

For ca. 1000 år siden lagde Vrids­løse­magle sig fast på det sted, hvor den ligger nu. I middelalderen blev Vridsløsemagle præget af, at den gamle Roskildevej, der gennemskar nogle af dens marker. Vejen blev anlagt i 1200-tallet og var indtil 1770’erne hovedvejen mellem København og Roskilde.

Vridsløsemagle før 1781

I 1680'erne bestod Vridsløsemagle af 10 gårde og 5 huse.  

Vridsløsemagle kort efter 1781

En omfattende brand den 5. maj 1781 lagde det meste af landsbyen øde. Efter branden blev kun 3 af landsbyen 10 gårde ved med at ligge inde i landsbyen. Det var Solagergård, Havrebjerggård og Bakkegård. De andre gårde blev genopført udenfor lands­byen.  

Vridsløsemagle blev udskiftet i 1780. 

Skønt mange af gårdene er flyttet ud, ligger mange af de gamle huse fortsat i landsbyen. Vridsløsemagle er da også med rette blevet erklæret som historisk bevaringsværdig. 

(fra Else Trier)