Vridsløsemagle ligger i Sengeløse sogn. Navnet er sammensat af 3 ord Writh, der betyder en bøjning i terrænet, løse, der betyder en græsgang og magle, der betyder stor. Vridsløsemagle er altså "Græsgangen ved bøjningen i terrænet" og ligger da også i en lav slugt med højereliggende land mod øst og vest. Der er tegn på, at der her har boet folk helt tilbage for 10.000 år siden, og ved kanten af højdedraget umiddelbart vest for Vridsløsemagle ligger den ene af oprindelig to tætliggende bronzealderhøje, som med navnet "Baunehøj" kan tolkes som led i en varslingskæde. Det er dog først i 1335 man støder på navnet Wrisløsæ og i 1388 Wrytzløsæmagle. Det var på denne landsbys jorder, Eskild Snubbe Hemmingsen af Bytteborg lod opsætte et kors til minde om sin hustrus nedkomst med en søn på vej til borgen. Det såkaldte Snubbekors. Muligvis brændte svenskerne landsbyen af i forbindelse med Københavns belejring i 1658, og i så fald blev den efter krigen genopbygget ved siden af den gamle. Efter reformationen ejede Københavns Universitet et par af gårdene i Vridsløsemagle, og i 1600- tallet grundlagde den store og magtfulde professorfamilie Bartholin lystgården Pilenborg på en eng i landsbyen. I 1704 opførte astronomen Ole Rømer sit landobservatorium på Pilenborgs jorde - derfor spiller Vridsløsemagle en rolle i astronomihistorien, og derfor ligger Kroppedal Museum, hvor det gør. I 1780 blev landsbyen udskiftet, men året efter blev den hærget af en voldsom brand, som ifølge kirkebogen ødelagde 6 ud af 10 gårde og adskillige huse. I stedet for at genopbygge på stedet valgte de fleste at flytte uden for byen. Ved folketællingen i 1787 opregnedes 12 gårde og 14 huse. Antallet af gårde var uforandret i 1830, mens der var hele 36 huse, hvoraf de 13 havde jord. Forklaringen var, at flere håndværkere var kommet til. Der er nu to hjulmænd, to sadelmagere, en skomager, to skræddere, en tømrer, en smed og et par høkere. Og byen har fået et fattighus og en skole på forten. I det 20. århundrede blev gårddriften flere steder omlagt til gartnerier og fritidshuse, og der flyttede flere forstadsbeboere til. Trods branden i 1781 og det ringe antal gårde i landsbyen, er så mange gamle huse bevaret omkring et intakt vejnet, at Vridsløsemagle kan betegnes som en lille kulturhistorisk perle. (fra Kroppedal) [img]https://hojetaastrup.dk/uploads/217.jpg/thumb[/img]