Klik for zoom

Skolerne i begyndelsen

Skolen som institution skal efter reformationen ligesom fattigvæsnet håndteres på en ny måde. 1 Kirkeordinansen af 1537 står der, at børn på landet i fremtiden skal undervises i den lille katekismus af degnen, selv om der dog ikke er undervisningspligt. Selv om kongen ved flere forordninger, som for eksempel ved en i 1629, påbyder godsejerne at bygge skoler, er dette, ligesom på fattigområdet, overladt til enkeltpersoner eller til landsbyen.
I alle fire kirktelandsbyer samt i Vridsløsemagle hører vi om en skoleholder i 1600 tallet. Reerslev er forst ude, ider bymændene her i 1630'erne går sammen og bygger en skole (man ved ikke hvor skolen har ligget). Dernæst kommer Høje Taastrup med. I 1648 bygges en degnebolig ved kirkemuren, hvor der måske bliver undervist, og i 1696 bygges en skolevest for kirken.
Det er enkeltpersoner, som i løbet af 1700 tallet ændrer denne situation. En farverig præst ved kirken i Flong, magister Schytte, får de store lodsejere til at stifte et legat. I 1742 bliver degneboligen udvidet med en stue, Fløngs første skole (skolen fungerer som skole til 1898 og nedrives senere).
Det er også de store lodsejere, der atter må holde for i Reerslev, da den gamle skolebygning ikke kan mere. I 1740 får Reerslev således sin anden skole på Tingstedvej, over for bystævnet (skolen fumgerer som skole til 1836 og nedrives i 1970'eme).
Også i Høje Taastrup sker der ændringer, idet den gamle skole i 1740'erne bliver fornyet med en ny skole øst for kirken. Her er det en enkelt mand, der træder til. Jens Andresen, godsejeren på Benzonsdal, der også er giver af Legathuset, bygger skolen, som kommer til at ligge lige foran Legathuset (skolen fungerer som skole til 1884, ligger Bygaden 36 og er i dag stærk renoveret).
Mens Fløng, Høje Taastrup og Reerslev således har hver sin skole, må børnene i Sengeløse fra 1730 nøjes med at blive undervist i degneboligen oppe ved kirken (Landsbygaden 33).
(Else Trier)

På billedet Reeslev 2' skole ved Tingstedsvej fra 1740 til 1836